Kostvej­ledning

Glem alt om forbud og dårlig samvittighed – det hele starter med dit mindset.

  • Jeg tilpasser mig din hverdag – ikke den anden vej rundt.
  • Træningen foregår altid i UnderGround Fitness i Roskilde.
  • Jeg er din personlige træner, sparringspartner og rejsemakker.

Skriv til mig

Skriv dig op til en gratis konsultation.
Jeg vender tilbage inden for 24 timer.

Kostvejledning og træning går hånd i hånd

Glemmer du ofte at prioritere dig selv i en travl hverdag? Og går det nogle gange ud over både din kost og træning? Så er du landet hos den helt rigtige coach og personlige træner.

Kostvejledningen er altid en naturlig del af det træningsforløb, vi har sammen. Min kostvejledning gør dig klogere på dine vaner og din egen krop, så du eksempelvis lærer at:

  • Forstå principperne bag vægttab og muskelopbygning.
  • Skabe sunde vaner, der passer ind i en travl børnefamilie.
  • Se mad som brændstof, så du vælger det, der gør dig frisk.
  • Forstå hvorfor du går kold kl. 14, og i stedet kan holde energiniveauet stabilt.
  • Få et afslappet forhold til mad uden dårlig samvittighed.

Jeg står altid til rådighed, hvis du har brug for at høre mere, eller hvis du har spørgsmål til min kostvejledning, personlig træning eller bare vil vide, hvem jeg er.

Vær god ved dig selv, også når du spiser

Du skal ikke bekymre dig om stramme kostplaner og lange kure, når du læser ordet kostvejledning på min hjemmeside. Du må gerne tage ud og spise en god middag med familien, spise fredagsslik med dine børn eller nyde et glas rødvin i weekenden, uden at det vælter hele læsset, og du skal slå dig selv i hovedet hele ugen.

For mig handler det langt mere om at vende dit mindset til at fokusere på gode og naturlige vaner frem for forbud. De små skridt og sejre tæller også, så længe du er bevidst om, hvad der fungerer for dig, din krop og din hverdag.

Vil du i gang eller bare vide mere?

Er du nysgerrig på, hvordan jeg kan hjælpe dig med kost og træning? Måske har du bare nogle få spørgsmål, eller måske overvejer du, om et forløb med mig kunne være noget for dig.

Uanset hvad er du velkommen til at udfylde min kontaktformular her på hjemmesiden for at skrive dig op til en uforpligtende samtale eller blot stille dine spørgsmål.

Du kan også altid skrive direkte til min mail på kontakt@fitmedrasmus.com